Best of MP3 downloads
Advertising
Musicstore
Musicstore Sale!

Artist Detailed Info: Puppet Arms

Info auf deutsch

Puppet Arms

Sådan lyder en kort beskrivelse af måden, århusianske Puppet Arms blander rock og metal på. Med masser af melodisk tæft og progressivt overskud leverer de et markant aftryk på den danske musikscene. Her har de fået anerkendelse i form af gode anmeldelser og udsolgte koncerter, hvilket bl.a. har medført en fornem plads på listen over de få nominerede bands til ”Årets Talentpris” ved Danish Metal Awards 2008. Siden Puppet Arms’ tilblivelse i vinteren 2007 har de, trods deres korte eksistens, sat streg under deres store talent og enorme potentiale med den solide EP ”Why Would Anyone Care?”, en semifinaleplads i musikfestivalen Emergenza og en række mindeværdige livekoncerter. Senest har bandet opnået en hæderlig finaleplads i ”The Nordic Challenge”, hvor flere tusinde bands dyster om at spille på Sweden Rock Festival ’09. Med store ambitioner og en EP på trapperne med Tue Madsen ved roret er Puppet Arms klar til at sprede ekstremt velspillede og yderst velkomponerede sange ud til befolkningen. De fem medlemmer eksperimenterer med grundlæggende principper i skabelsen af musik og blander genrer på en spændende, nytænkende og, som en anmelder kalder det, udansk måde. Enhver skylder sig selv en live-oplevelse, hvor bandets unikke helhed kommer om end endnu mere overbevisende til udtryk end på cd.


This User-contributed text is available under the Creative Commons By-SA License; Source: Last.fm.

← Go Back