
COCLEAR er et dansk-sproget rockband med base i København.
Udgangspunktet med dette band er at skabe en hybrid mellem den hårde amerikanske rock og så dansksprogede pop-sange tilsat en del elektroniske elementer. En genre som bandet selv kategoriserer som "HardPop". Bandet har en umættelig og utrættelig hang og trang til musik med gode melodier og omkvæd, men samtidig også en god energisk bund.
COCLEAR har i løbet af sommeren 2009 været i studiet for at indspille 3 numre til 3 singler, som udkommer i løbet af efteråret 2009 og begyndelsen af 2010. Fordelt over to omgange blev de 3 popsange taget under kærlig behandling af producer Jacob Bredahl, som lagde sin exceptionelle, tunge og ægte metallyd ind over sangene. Sangene er også blevet mastereret af Jacob Bredahl i Smart N Hard studiet lidt uden for Århus. Resultatet er blevet et meget kontant og kraftfuldt, og får blandingen af pop og tung og hård rock til at smelte sammen i en ultimativ og unik lyd som man ikke tidligere har hørt i dansk musik.
COCLEARs medlemmer har en bred baggrund der stikker rødderne ned i alt fra det ondeste, dybe industrial fra 90’erne over senere rap-/ny-metal, og punk til den hélt anden ende af skalaen med højt-til-loftet omkvæd og kor.
”KGB (Kærlighed Gør Blind)” er COCLEARs første udspil. Sangen kan downloades gratis på bandets hjemmeside: www.coclear.dk. De to kommende singler hedder ”Kandy” og ”OK?” og vil ligesom den første single også blive lagt ud til gratis download i hhv. december 2009 og januar 2010. Bandet planlægger at gå i studiet igen i februar/marts 2010 for at indspille 2-3 sange mere.
- men læg nakken tilbage: Lyt og nyd!
← Go Back